Bedst på Budget
En billig, men god tablet.
Samsung Galaxy Tab A tilbyder meget for pengene. En fuld 10 tommer størrelse, giver masser af plads på skærmen. En lav opløsning og gennemsnitlig hardware ydelse kan både være en dealbreaker for nogle, mens andre vil glæde sig over den lange batterilevetid, som Tab A kan prale med. En god tablet til forbrugeren uden de store krav. Hos Ratings.nu er vi overraskede over værdi for pengene i Galaxy Tab A.
Skærm5.5
Brugervenlighed8
Musik2
Batteri9
Byggekvalitet7
Læser Bedømmelse0 Stemmer0
Stærk pris
Fornuftig hardware
Holder strøm længe
Skærmen er ikke så god som Tab S2 eller iPad
6.3
Samlet Score
Set til ca. 1700 Kr. ved følgende forhandlere

Samsung Galaxy Tab A Tablet Test.

Med Samsung’s Galaxy Tab A har storproducenten lavet et billigere alternativ til deres Tab S2. Med langsommere indmad, mindre hukommelse og en skærm med lavere opløsning er Tab A ikke på niveau med hverken iPad Air eller Samsung’s egen Tab S2. Spørgsmålet er om man overhovedet kan anbefale den billige tablet. Find svaret her.

Design og skærm.

Samsung Galaxy Tab A har en skærm på 9,7 tommer. Med en opløsning på 1024 x 768 pixels kan den langtfra nå detaljegraden af både søster tabletten Tab S2 ej heller iPad Air 2. Tekst på tabletten kan derfor godt se en anelse grynet ud og virke sløret. Hvis man er en af dem, som altid søger den bedste detaljegrad på sin skærm vil Tab A derfor skuffe. Hvis dette ikke er en prioritet kan man derimod glæde sig over at farverne og lyset på skærmen er ganske glimrende. Hvis man tænder for YouTube eller Netflix, vil den lave opløsning på skærmen heller ikke bemærkes i samme grad, som ved læsning af e-bøger.

Designet er forholdsvis simpelt og elegant. Som på iPad har tabletten en enkelt knap i bunden og tre knapper på siden til at slukke skærm og justere lyden. Med en tykkelse på kun 7,5 mm og en vægt på kun 470 gram, føles den relativt store tablet meget let, hvilket den deler med top versionen Tab S2. Selvom Galaxy Tab A kan findes til en meget stærk pris, føles den ikke billig i hånden. Den føles solid og godt bygget.

Ydelse og batteri.

Galaxy Tab A har en processor, som langtfra kan matche konkurrerende tablets. I benchmark tests som Benchmark 3 score Tab A omkring 1450 point. Det er omkring halvdelen af topmodellen Galaxy Tab S2. Er det et problem? Typisk ikke. Tab A fungerer stadig fint til at se film, surfe nettet eller at spille på. Hvor man typisk oplever den langsommere ydelse er når man skal åbne apps, hvor især spil tager lidt tid at starte op.

Noget som typisk vil være vigtigere er batterilevetiden. Med et batteri på 6000 mAh, påstår Samsung at man f.eks. kan se video i 14 timer før tabletten behøver strøm. Det passer. Som en positiv konsekvens af den lave opløsning på skærmen og en gennemsnitlig processor er Tab A meget sparsommelig med strømforbruget. En klar styrke for Tab A.