Den bedste kaffemaskine i Testland.

Den bedste kaffemaskine i Testland er Philips Grind & Brew HD7765. Kaffemaskinen, som har indbygget kværn, sørger altid for at kaffen er frisk og lækker. Maskinen er relativ brugervenlig og har flere forskellige indstillinger, hvor du kan bestemme styrken på din kaffe.

Læs hele vores anmeldelse af Philips Grind & Brew HD7765 her.

Den bedste kaffemaskine på Budget.

Den bedste kaffemaskine til prisen går også til Philips. Nemlig Philips HD7546. Den laver en glimrende kaffe og er den mest energi og miljøvenlige på Ratings.nu. Den største forskel er den integrerede termokande, som sørger for at kaffen holder sig varm. At Philips HD7546 også kan findes til en meget konkurrencedygtig pris gør kaffemaskinen endnu mere imponerende.

Læs hele anmeldelsen af Philips HD7546 her.

Kaffemaskinen.

For de danske kaffedrikkere, er kaffemaskinen en af de første køkkenmaskiner man nærmer sig om morgenen. Den første kop kaffe er noget, mange danskere forbinder med at vågne op og starte deres dag. En god start på dagen er svær at sætte pris på, og derfor er en god kaffemaskine vigtig at erhverve sig. Her gennemgår vi hvad der gør en god kaffemaskine og hvad du skal være på udkig efter når du køber en ny. Vi har selvfølgelig også set på tests og anmeldelser af en række populære kaffemaskiner. Du kan se dem i vores sammenligningstabel og læse dybdegående anmeldelser.

Hvor meget koster en god kaffemaskine?

Prisen på kaffemaskiner varierer meget. Man kan godt finde glimrende kaffemaskiner til nogle få hundrede kroner. Der findes også dyre kaffemaskiner, som støjer en del. Typisk har dyrere kaffemaskiner flere funktioner og har separat vandbeholder mm. Her vil vi anbefale at du ser nærmere på vores individuelle tests af kaffemaskiner.

Hvilken type kaffemaskine er den bedste?

Der er efterhånden flere måder at lave en god kop morgenkaffe. Her ser vi lidt nærmere på de forskellige muligheder som du har tilrådighed nu om dage.

Traditionelle filterkaffemaskiner.

Den gode gammeldags filterkaffemaskine. Den hører stadig til i de fleste hjem. Dette er primært pga. prisen på både kaffemaskinen og de formalede bønner, som de fleste benytter til filterkaffemaskiner. Filterkaffemaskinen fører vandet igennem et tyndt rør, hvor vandet bliver opvarmet. Herfra drypper det ned i kaffen, som ligger i et papirfilter. Fra filteret drypper kaffen ned i kaffekanden, som oftest bliver holdt varm på en plade. Det er meget simple maskiner, hvilket oftest reflekteres i prisen.

filterkaffemaskine

Kaffemaskiner med indbygget kværn.

Kaffemaskiner med indbygget kværn er relativt nye på det danske marked og i de danske hjem. De koster ofte lidt mere end traditionelle filterkaffemaskiner, da de har indbygget kværn. Man kommer hele bønner ned i en beholder. Vand ned i en anden beholder og så laver den kaffe på mere eller mindre den samme måde som en traditionel filterkaffemaskine. Smagen fra nykværnede bønner er ofte bedre end færdigmalet kaffe, som kan indeholde en lidt støvet fornemmelse.

kaffemaskine med kværn

Espressomaskiner.

Espressomaskiner er dem man oftests ser på Starbucks, Baresso eller på din lokale cafe. Hvor de er store og klodsede på cafeen, kan man også få dem i husholdnings format. Her skal man kværne bønnerne separat og brygge kaffen igennem et mindre filter. Vi har lavet en større gennemgang af espressomaskiner, som du kan læse her.

Nespressomaskiner.

Nespresso er godt kendt for at have George Clooney i centrum. Det er kaffe på kapsler. Man fylder maskinen med vand, og sætter en lille kapsel i toppen. Maskinen varmer vandet op og presser det igennem kapslen. Vi har lavet en større test af Nespressomaskiner, som du kan finde her.

Nespressomaskine

Hvilke funktioner på en kaffemaskine er vigtige?

Nogle kaffemaskiner er utroligt simple. De har en tænd-sluk knap og ikke andet. Kaffemaskiner i den lidt dyrere ende har dog en række funktioner, som kan være interessante at overveje når man vælger kaffemaskine.

Automatisk sluk.

Der er utallige eksempler på klubhuse eller sommerhuse, som er brændt ned fordi man glemte at slukke kaffemaskinen. Hvis pladen, som holder kaffen varm, forbliver tændt, er det kun et spørgsmål om tid før det hele går i brænd. En automatisk sluk funktion er ikke bare sikker for din bolig, den hjælper også til med at spare på elregningen.

Isoleret kaffekande.

De fleste kaffemaskiner kommer leveret med en glaskande. En isoleret kaffekande, bedre kendt som en termokande er en smart måde at spare på strømmen til at holde kaffen varm. Så behøver man heller ikke hælde kaffen på en termokande når maskinen er færdig.

Tidsindstilling.

Med en timer på din kaffemaskine, har du muligheden for at forudindstille maskinen til at lave kaffe til et bestemt tidspunkt. Dette er specielt interessant, hvis du godt kan lide ideen om at stå op til duften af nybrygget kaffe. Vi kan rigtig godt lide ideen på Ratings.nu.

Aftagelig vandbeholder.

Mange kaffemaskiner har en fastgjort vandbeholder. Man opfylder den ved at bruge kaffekanden. Nogle kaffemaskiner har en aftagelig vandbeholder, som blandt andet gør rengøring langt nemmere.

Hvordan har vi bedømt kaffemaskiner?

For at sammenligne de forskellige kaffemaskiner med hinanden, har vi bedømt dem i forhold til følgende kriterier.

Kaffen

Hvor god er kaffen, som kaffemaskinen laver? Dette er helt klart det vigtigste element i en kaffemaskine. Hvis ikke den brygger en god kaffe falder den helt igennem.

Brugervenlighed

Hvor nem er kaffemaskinen at bruge og rengøre. Hvor praktisk er den at fylde op med vand og kaffe.

Funktioner

Hvilke ekstra funktioner har kaffemaskinen ud over at den bare kan lave kaffe? Kan den f.eks. lave espresso, slukker den automatisk eller har den indstillinger til styrken af kaffen?

Hastighed

Hvor hurtig er kaffemaskinen til at brygge en kande kaffe.